Generalforsamling den 15. september gennemføres

Generalforsamling den 15. september gennemføres, da arrangementer med op til 500 personer, hvor man i det væsentlige sidder ned, fortsat er undtaget forsamlingsforbuddet og derfor lovlige indenfor de nye retningslinjer for forebyggelse af smittespredning.

Derudover er DGI-byen et professionelt konferencecenter, der lever op til myndighedernes krav i forbindelse med COVID-19. Lokalet, vi skal være i, er med de nye retningslinjer godkendt til 206 personer, hver anden stol er spærret, der er 2 meters afstand til panelet, og der er håndsprit strategiske steder. Vi er altså i rammer, der gør det muligt at passe på hinanden.

Bestyrelsen opfordrer til, at der kun møder én deltager op pr. husstand, og at myndighedernes generelle smitteforebyggende anbefalinger følges: Hold afstand, brug håndsprit og bliv hjemme hvis du har symptomer.

Du kan læse mere om forsamligsforbuddet hos Politiet, Virksomhedsguiden og Justitsministeriet.