Referat fra AB Skydebanens ordinære generalforsamling den 23. august 2021 er nu tilgængeligt på hjemmesiden. Du finder det her.
Førstehjælpskurser
Nu kan vi endelig opstarte førstehjælpskurser. Der kommer 6 forskellige datoer med plads til 16 på hvert hold, så der er masser af pladser. Kurserne varer 4 timer, og der vil være let forplejning alle dage.
Kurserne leveres af Falck og bliver betalt af en donation fra Trygfonden, som også støttede os med vores hjertestarter.
Se datoerne og hvordan du tilmelder dig her.
Generalforsamling den 23. august 2021
Vores generalforsamling den 23. august 2021, klokken 18.30-21.30 nærmer sig. Du finder materialet her.
Selvom kravet til coronapas er ophævet i en række sammenhænge, gælder det fortsat for konferencecenteret i DGI Byen og dermed for AB Skydebanens generalforsamling.
Sommerferie 2021
Boligkontoret holder lukket fra den 7. juli til den 1. august. Det vil sige, at henvendelser først besvares fra den 2. august. Første træffetid efter ferien er også den 2. august.
Bestyrelsen holder ferie i juli.
Kan du ikke vente:
- Morten, vores vicevært, holder ferie i uge 28 og 30, men kan findes i værkstedet eller i gaden i uge 29 mellem 7 og 13. Søren afløser i uge 28 og 30 og kan findes i værkstedet eller i gaden mellem 7 og 11.
- Akutte spørgsmål vedrørende boligafgift, salg af lejligheder med videre kan rettes til Tina Hald, SWE, tih@swe.dk.
- Bestyrelsen holder ferie i juli og svarer kun i meget begrænset omfang på henvendelser, bestyrelsen@skydebanen.dk.
Akutnumre:
- VVS: Charles Nielsen VVS, tlf: 38 60 51 11
- EL: Fugmann, tlf: 36 15 05 05
- Låse: DK Låseservice, tlf: 43 52 99 66
Med ønsket om en god sommer,
Boligkontoret
Tre lørdage i august
Som alternativ til den aflyste gadefest inviterer Festudvalget til tre festlige lørdage i august. Læs mere her.
Musik i Gård Øst den 3. juli klokken 15
Lørdag den 3. juli klokken 15 er der igen musik på scenen i Gård Øst. Lars Bo Kujahn og Skydebanegades Kasper Søeborg har besøg af Nantha Kumar Tabla. De beskriver musikken således: “…musik med inspiration fra andalusisk flamenco-ild over orientalske arabesker til skandinavisk kølighed. Det er instrumental musik med både lyrisk meditative og energifyldte eksplosive øjeblikke.”
Se opslag om arrangementet her. Læs mere om musikerne bag her.
