Bestyrelsen har modtaget to forslag forud for generalforsamlingen den 15. september 2020. Forslagene kan ses her og her.
Generalforsamling den 15. september gennemføres
Generalforsamling den 15. september gennemføres, da arrangementer med op til 500 personer, hvor man i det væsentlige sidder ned, fortsat er undtaget forsamlingsforbuddet og derfor lovlige indenfor de nye retningslinjer for forebyggelse af smittespredning.
Derudover er DGI-byen et professionelt konferencecenter, der lever op til myndighedernes krav i forbindelse med COVID-19. Lokalet, vi skal være i, er med de nye retningslinjer godkendt til 206 personer, hver anden stol er spærret, der er 2 meters afstand til panelet, og der er håndsprit strategiske steder. Vi er altså i rammer, der gør det muligt at passe på hinanden.
Bestyrelsen opfordrer til, at der kun møder én deltager op pr. husstand, og at myndighedernes generelle smitteforebyggende anbefalinger følges: Hold afstand, brug håndsprit og bliv hjemme hvis du har symptomer.
Du kan læse mere om forsamligsforbuddet hos Politiet, Virksomhedsguiden og Justitsministeriet.
Nyhedsbrev, august 2020
Læs om bestyrelsens arbejde i nyhedsbrevet for august. Hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.
Generalforsamling den 15. september 2020
Indkaldelse til generalforsamling den 15. september 2020 er sendt til E-boks eller postkasse i dag. Materialet findes også her på hjemmesiden: Indkaldelse, årsrapport og budget, langtidsbudget og nøgletal.
Generalforsamlingen afholdes i DGI-byen, CPH Conference. Her kan du se, hvor du skal ind.
100 opera-øjeblikke kommer til Skydebanegade
Mandag den 24. august mellem klokken 17.30 og 18.30 får vi i Skydebanegade fornøjelsen af et opera-øjeblik arrangeret af Copenhagen Opera Festival. En lille gruppe af professionelle musikere vil give en operaoptræden på 15 minutter på scenen i Gård Øst.
Opera-øjeblikket vil kunne opleves fra vinduer, altaner og foran scenen.
Vi skal selvfølgelig huske at holde afstand og overholde de generelle corona-retningslinjer. Foran scenen bedes I sidde ned, og der skal være minimum 1 meter mellem tilskuere fra forskellige husstande.
Læs mere om 100 opera-øjeblikke her
Træffetid med bestyrelsen
Efter en lang pause på grund af Corona-nedlukning og sommerferie er der nu igen træffetid med bestyrelsen månedligt. Næste gang er den 18. august klokken 19-19:30. For at sikre god afstand foregår træffetiden i beboerlokalet.
