Hjerterstarter

Vores nye hjertestarter er nu sat op ved vaskeriet. Inde på vaskeriet kan du finde en pjece om, hvordan du bliver hjerteløber. Du kan melde dig som hjerteløber her.

Sammen med hjertestarteren har vi fået mulighed for at udbyde et hjerteløber-kursus. Hvis du vil på kursus, kan du skrive til boligkontoret.  

Velkommen til ny ungarbejder

Gaden har ansat en ny ungarbejder. De to ungarbejdere sørger for renhold af gaden med spand og gribetang lørdag og søndag formiddag og gør det rigtigt godt.

Du kan læse mere om gaden og bestyrelsens arbejde i referater fra bestyrelsesmøderne. Det sidste finder du her.

Ny butik i Skydebanegade 30

DANSKmadeforrooms, som allerede har en butik på Istedgade, har nu overtaget lejemålet Skydebanegade 30, st. th., som de er gået i gang med at omdanne til butik og showroom. Vi glæder os til, at de åbner dørene.

Tak for stort fremmøde

Tak for stort fremmøde til tirsdagens generalforsamling. Det var skønt at se.

Forsamlingen vedtog nyt budget med 1,5% stigning af boligafgiften fra 1. juni 2020.

Vedtægtsændring om el- og VVS-tjek blev endeligt vedtaget, og vedtægtsændring om, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan varetage lønnet arbejde i foreningen, blev foreløbigt vedtaget til endelig behandling på næste generalforsamling.

Forslag om, at loftskvadratmeter sælges til 60% af andelskronen, opnåede ikke kvalificeret flertal, men forsamlingen vedtog at nedsætte en arbejdsgruppe om ‘knopskydning’/ loftudvidelser. Margalith Kurzweil bliver tovholder på dette og nærmere information følger.

Vi kan sige tillykke til Denis Bowers og Mette Skjærbæk for genvalg til bestyrelsen. Velkommen også til Hanne Müller og Anne-Katrine Lefmann som henholdsvis 1. suppleant og 2. suppleant.

Arkiver