Generalforsamling den 15. september gennemføres

Generalforsamling den 15. september gennemføres, da arrangementer med op til 500 personer, hvor man i det væsentlige sidder ned, fortsat er undtaget forsamlingsforbuddet og derfor lovlige indenfor de nye retningslinjer for forebyggelse af smittespredning.

Derudover er DGI-byen et professionelt konferencecenter, der lever op til myndighedernes krav i forbindelse med COVID-19. Lokalet, vi skal være i, er med de nye retningslinjer godkendt til 206 personer, hver anden stol er spærret, der er 2 meters afstand til panelet, og der er håndsprit strategiske steder. Vi er altså i rammer, der gør det muligt at passe på hinanden.

Bestyrelsen opfordrer til, at der kun møder én deltager op pr. husstand, og at myndighedernes generelle smitteforebyggende anbefalinger følges: Hold afstand, brug håndsprit og bliv hjemme hvis du har symptomer.

Du kan læse mere om forsamligsforbuddet hos Politiet, Virksomhedsguiden og Justitsministeriet.

100 opera-øjeblikke kommer til Skydebanegade

Mandag den 24. august mellem klokken 17.30 og 18.30 får vi i Skydebanegade fornøjelsen af et opera-øjeblik arrangeret af Copenhagen Opera Festival. En lille gruppe af professionelle musikere vil give en operaoptræden på 15 minutter på scenen i Gård Øst.

Opera-øjeblikket vil kunne opleves fra vinduer, altaner og foran scenen.

Vi skal selvfølgelig huske at holde afstand og overholde de generelle corona-retningslinjer. Foran scenen bedes I sidde ned, og der skal være minimum 1 meter mellem tilskuere fra forskellige husstande.

Læs mere om 100 opera-øjeblikke her

Træffetid med bestyrelsen

Efter en lang pause på grund af Corona-nedlukning og sommerferie er der nu igen træffetid med bestyrelsen månedligt. Næste gang er den 18. august klokken 19-19:30. For at sikre god afstand foregår træffetiden i beboerlokalet.

Arkiver