Parknet lover mere stabil interforbindelse

Inden for det seneste halve år har der været flere alvorlige udfald på Parknets internetforbindelse. Udfaldene har skyldtes tekniske problemer samt flere langvarige DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).

Nye tiltag forebygger tilsvarende udfald

I det stærkeste DDoS-angreb blev der sendt trafik mod Parknets netværk fra over 17 millioner steder, hvilket er 4.000 gange mere end normal trafik. Parknet har iværksat en række tiltag for at undgå at problemerne opstår igen og sikre de bliver løst hurtigere, hvis de alligevel skulle opstå. Løsningerne har blandt andet været at udskifte firewalls og sørge for at skift til alternativt udstyr sker på en bedre måde.

Parknet fortæller at de er midt i en kæmpe omlægning af deres netværk, som vil give en kraftig opgradering af kapacitet, et mere simpelt opbygning samt forbedret driftsstabilitet. Arbejdet afsluttes i 2020 og involverer en næsten totaludskiftning eller opgradering af alt det centrale udstyr og infrastruktur, herunder opsætning af nødstrømgenerator i deres hovedkvarter.

Gadens anden temaaften – om Naboskabet!

Hvad menes der egentlig med ”det gode naboskab”, og kan vi dele mere med hinanden?

Vær med til gadens anden temaaften og hør om, hvordan man vha. simple løsninger kan styrke det gode naboskab, dele ting med hinanden og sikre genanvendelse af ting, der ellers ville ryge ud.

Vi vil gennem et oplæg af Naboskab.dk, forsøge at aktivere gaden til, hvordan vi i fællesskab kan få mere fokus på genbrug og bæredygtige løsninger. Dette kan på sigt forhåbentlig styrke forholdet til vores naboer, men også skabe værdi i form af en bedre omtanke for ting, som en modspiller til den stigende brug-og-smid-væk kultur.

Temaaftenen afholdes torsdag d. 28. november kl. 19.30-21.30 i beboerlokalet.

Der serveres kage og diverse drikkevarer.

Sidder du med ekspertise/specialviden inden for dette område, eller har du bare nogle gode idéer og input til emnet, så skriv til os – alt bidrag og inspiration er guld værd!

Aftenen er gratis, men af hensyn til planlægningen er tilmelding fortsat nødvendig. Tilmeld dig senest tirsdag d. 26. november på mail til Rasmus. Det er først til mølle med plads til 50.

Programca. tidspunkter

19.30 Velkomst

19.35 Om det gode naboskab, oplæg ved Naboskab.dk

20.15 Spørgsmål og inspiration (Naboskab.dk deltager)

20.45 Pause

21.00 Dialog om hvad vi kan gøre i foreningen. Har vi nogle miljø/affaldsaktivister?

21.25 Oplæg til næste Temaaften og tak for i aften

Vi håber, vi ses til en spændende og hyggelig aften.

Mange hilsner fra udvalget for temaaftener

Rasmus, Mette og Sophie


www.Naboskab.dk

”Vores ekspertise ligger i kombinationen af antropologiske indsigter i menneskers adfærd og hands on-viden om tiltag indenfor cirkulær økonomi, affalds og bæredygtighed. Fordi vi tager udgangspunkt i mennesker og adfærd skaber vi indsigt i bæredygtighed, der virker”

Arrangementer i gaden

Den 28. november inviterer Sophie, Mette og Rasmus til næste temamøde med fokus på naboskab og bæredygtighed. Nærmere information følger.

Den 1. december afholder festudvalget den traditionsrige Lystændingsfest i indhakket ved vaskeriet. Der vil være gløgg og æbleskiver fra klokken 15. Klokken 16 tændes gadens julebelysning.

Arkiver